AB Provstevænget - Kloakrenovering
AB Provstevænget

Adresse
Stærevej 12-24 / Ørnevej 76-78, 2400 København NV
Entrepriseform
Hovedentreprise
Areal
932 m²
Årstal
2026
Projektet omfatter etablering af et nyt gårdmiljø for AB Provstevænget. Som en del af projektet gennemføres en omfattende renovering af ejendommens kloakanlæg, der efter næsten 100 års drift har nået slutningen af sin tekniske levetid.
Kloakledningerne i gårdanlægget udskiftes i deres helhed, herunder brønde, sandfang og øvrige tilhørende anlæg. De eksisterende kloakledninger under ejendommens kælder renoveres, hvor det er teknisk muligt, mens enkelte ledninger udskiftes efter behov.
Damhus Rådgivende Ingeniører er underrådgiver på projektet med ansvar for projektering af den samlede kloakrenovering.
Opgaven omfatter vurdering af det eksisterende kloakanlægs tilstand på baggrund af TV-inspektioner, projektering af nye kloakledninger, brønde og sandfang samt renovering af de eksisterende ledninger under bygningen. Derudover udarbejdelse af udbudsmateriale samt løbende projektopfølgning.
