Baltorpskolen - Indeklima
Ballerup Kommune

Adresse
Rugvænget 10, 2750 Ballerup
Entrepriseform
Hovedentreprise
Areal
> 10.000 m²
Årstal
2025
Baltorpskolen i Ballerup Kommune har undergået en indeklimaundersøgelse som følge af et påbud fra Arbejdstilsynet. Projektet omfatter systematisk registrering og måling af indeklimaforhold i udvalgte kritiske rum over en 14-dages periode med anvendelse af måleudstyret. Undersøgelsen har fokus på at afdække de eksisterende forhold og identificere mulige forbedringer for at skabe et sundere og bedre indeklima for brugerne af skolebygningen.
Damhus Rådgivende Ingeniører varetager gennemførelse af indeklimaundersøgelsen, herunder planlægning og opsætning af målinger samt inddragelse af brugere for at få indsigt i oplevede udfordringer og behov. Vi udfører registrering og målinger af ventilations- og indeklimaforhold, ventilationsanalyse samt udvikling af løsningsforslag og dimensionering af forbedringer. På baggrund af måleresultaterne udarbejder vi en samlet rapport med vurdering af indeklimaet, analyser af måledata, forslag til forbedringer, økonomiske overslag samt anbefalinger til de videre skridt. Arbejdet sikrer et dokumenteret grundlag for Ballerup Kommunes indsatser for at opfylde Arbejdstilsynets påbud.
