AB Willedam - 30 boliger
AB Willedam

Adresse
Willemoesgade 77, 2100 København Ø
Entrepriseform
Hovedentreprise
Areal
2145 m²
Årstal
2026
AB Willedam er en etageejendom på Willemoesgade 77 på Østerbro med tre opgange og 30 lejligheder fordelt på 2.145 m². Projektet omfatter udskiftning af brugsvandsinstallationer og etablering af en ny varmecentral for at modernisere de eksisterende VVS-installationer. Renoveringen sikrer en driftssikker og energieffektiv varmeforsyning for beboerne samt bringer vandforsyningen op på et tidssvarende niveau.
Damhus Rådgivende Ingeniører varetager rollen som teknisk rådgiver med ansvar for den samlede rådgivning gennem hele projektforløbet. Vi udfører tilstandsregistrering af eksisterende installationer, udvikler løsningsforslag og varetager detaljeret projektering af brugsvandsanlægget og varmecentralen. Opgaven omfatter udarbejdelse af budget- og udbudsunderlag, fagtilsyn under udførelse, byggeledelse, projektledelse og løbende økonomistyring. Vi sikrer gennem tæt koordinering med projektets øvrige parter og bygherren, at projektet gennemføres med fokus på kvalitet, økonomi og tidsplan.
